I slutningen af 1920´erne gik man i gang med et kæmpe stort afvandingsprojekt i den danske del af marsken. Det var et projekt, der startede i 1926 og først blev afsluttet i 1934. Man byggede fire pumpestationer, som stadig er i drift døgnet rundt. Der var delte meninger, om afvandingsplanerne ville være af det gode eller det onde. Mange var imod, fordi marskboerne igennem århundreder havde levet af fiskeri og rørskæring (tagrør til stråtag). Kunstmaleren Emil Nolde, der i 20´erne boede på gården “Utenwarft”, som lå på et værft mellem Tønder og Rudbøl, blev så fortørnet over afvandingsplanerne, at han valgte at flytte syd for grænsen, hvor man først ti år senere gik i gang med at tørlægge marsken. Men afvandingen blev gennemført og søer, sumpe og kanaler udtørredes. Tidligere havde landbruget i marsken været baseret på græsning og høbjergning, men nu var det blevet muligt at pløje og dyrke jorden og det gav helt andre muligheder for afgrøder.

Mod vest var der digerne, som til dels beskyttede mod havet, men fra øst havde man, før afvandingen, faktisk endnu større problemer med vandet, da indvandet fra det østlige opland (Åbenrå, Haderslev, Sønderborg) strømmede mod vest. Det resulterede i enorme vandmængder, der fra sent efterår til tidligt forår oversvømmede marsken. Men befolkningen skulle jo frem og tilbage mellem landsbyerne og det foregik så i båd. Faldt man ud af båden eller havde man drukket for mange “Gewesener” og derefter væltede omkuld, var sandsynligheden for at komme op af det vandet lille. Drukneulykker skete ikke kun om vinteren. Også om sommeren, gik det af og til galt, når børnene fx badede i de mange åer. Den 14. juni 1893 druknede den 16-årige Heinrich Christian Schulz, da han under badningen kom ud i et af de bundløse “høller” (et hul, som er opstået ved digebrud, når vandet fosser ind gennem diget og danner et dybt, dybt hul bag diget). Han ville hjælpe to af sine kammerater, der var ved at drukne og de druknede alle tre. Den 25. august 1926 druknede den 68-årige Siewert Lorenzen og hans 38-årige datter, Catharina Caroline. Klokken 4 om morgenen var de gået ud for at bjerge hø nord for Ubjerg, hvor de sejlede de hø over åen. Det var sidste år de skulle sejle høet over åen, for året efter ville afvandingen blive gennemført. Under den 2. sejltur skete ulykken. Man regner med, at Catharina faldt i vandet  og at Siewert, i forsøget på at redde hende, også er faldet i vandet. Siewerts ur var gået i stå kl. 5.20 og man fandt ham stående oprejst i vandet. Det er kun to eksempler på talrige drukneulykker her på egnen og man kan læse om dem alle i sognets kirkebøger.

I dag er åerne og vandløbene af beskeden størrelse, så det er svært at forstille sig, hvordan landskabet har set ud, og hvilke udfordringer det har givet marskboerne.

 

Ballum er ikke bare Ballum. Det er den samlede betegnelse for otte små flækker helt ude ved Vadehavet.

• Buntje – Ballum
• Bådsbøl – Ballum
• Husum – Ballum
• Nørrehus – Ballum
• Rejsby – Ballum
• Vesterende Ballum
• Østerende – Ballum
• Mølby – Ballum

Ja, vi fandt så kun syv af de otte, men der er også så mange, at man næsten kan fare vild i dem. Der bor cirka 850 mennesker i de otte Ballummer og deriblandt en del ildsjæle. Fx digteren Jens Rosendal (nr. 453 i Højsolesangbogen “Du kom med alt, hvad der var dig”), Ruth  og Christian Lorenzen fra digegrevens gård Klægager og Anna Marie Kristensen, der sammen med sin mand Knud gennem 30 år stod bag disken i den lokale brugs i Bådsbøl – Ballum.
Her ligger også den skolen, som desværre blev lukket for et par år siden og det er rigtig skidt for sådan et lille samfund, men beboerne har ikke givet op. Der er en gruppe, der pusler med planer om en havkajak-skole i de gamle skolebygninger, men det er et kæmpe projekt til mange millioner, så det er nok lidt usikkert. Ballumhus, kendt i hele Danmark for sine danseweekender med dansktopmusik, gik konkurs for to år siden, men bygningerne er for nylig blevet solgt til et ungt par, der atter vil have liv i det forhenværende dansested. Der er stadig en købmandsbutik og den hører ind under kæden “Min købmand”. Det er en rigtig fin butik med et stort udvalg af varer lige fra pasta til pensler. De har gode åbningstider og et smilende og glad personale. En søndag, lige inden lukketid, stod jeg i butikken for at købe en pensel. De havde ikke lige sådan en, jeg skulle bruge, men den unge pige – chefens datter – ringede til sin far og de aftalte, at de ville komme forbi vores sommerhus efter lukketid med en pensel i den størrelse jeg skulle bruge. Det kan da kaldes service. Det oplever man ikke i Fakta eller Aldi.
For ti år siden besluttede nogle borgere sig for, at Ballum skulle have et multihus. Seks millioner skulle det koste og det lykkedes at samle en del af beløbet blandt lokalbefolkningen og sponsorer og Mærsk fonden gav en god slat, så multihuset i dag er en realitet og bruges flittigt. For en uge siden var der stand up show med Mick Øgendahl. Forresten bor der også en skuespiller-spire i Ballum. Det er Jannik Lorenzen, som for syv år siden spillede drengen Allan i filmen “Kunsten at græde i kor”. Allan er søn fra gården Klægager, som forøvrigt er et besøg værd – en fantastisk, smukt restaureret marskgård.

• Balle = jævnt stigende forhøjning
• um = græsgang. Egnen dateres tilbage til omkring 1200. Inden digebygning, hvorfor det var vigtigt, at beboelserne lå på en forhøjning.
• Forskellen på højvande og lavvande er normalt op til to meter. Ved stormfloderne i 1976 og 1981 var højvandet over fem meter og gik over diget.
• Tidsrummet mellem flod og ebbe er godt seks timer. Vadehavet er et lækkert spisekammer for flere end ti millioner fugle.

Ved Mølby – Ballum har der helt tilbage i 1379 ligget en borg, der hed “Brink”. Det ældste, daterede regnskab fra en dansk borg stammer fra Brink og kan dateres til 1388-89.
  På kortet kan man tydeligt se, at de 8 x Ballum ligger på en forhøjning omgivet af vand og lave områder, der ofte blev oversvømmet.

I 1850´erne blev det almindeligt at drikke kaffe i Danmark og til en kop kaffe smager det jo herligt med et stykke kage eller to eller tre eller….og så var vejen banet for det sønderjyske kaffebord. Det var et typisk landbofænomen, for der skulle bruges fløde, æg og smør i rigelige mængder og det havde man på gårdene.

I byerne blev der også budt på kaffegilde, men der var stor forskel på et “fuldt” kaffebord i byen og et “fuldt” kaffebord på landet. Efterhånden voksede udbudet af kager og især efter genforeningen i 1920, havde det sønderjyske kaffebord nået et omfang, hvad antal af kager angik, at det nærmest er blevet legendarisk. Efter 2. Verdenskrig ebbede det ud og i dag er det sønderjyske kaffebord gået hen og blevet en turistattraktion, som kun arrangeres enkelte gange i løbet af året. Den rigtige kagerækkefølge er: “stop” kager – boller med et tykt lag smør, en hel til hver samt festkringle og vandkringle “magre” kager – pladekager, formkager og tørre tærter “bløde” kager – lagkager og flødeskumsbelagte tærter, fx flødetærte, cremesnitter og brødtorte “hårde” kager – 7 slags småkager. Til jul skulle der fx være pebernødder, vrejn unge (klejner), pumpernikkel samt brune og hvide fedtkager Tog man fedtkager skulle man tage både en hvid og en brun. Det var uhøfligt kun at tage en brun – de brune smager nemlig bedst og så ville de jo forsvinde som dug for solen og kun de hvide ville være tilbage. Der var mange uskrevne regler omkring det sønderjyske kaffebord. Bl.a. blev det anset for uhøfligt, at sige “Nej tak” til mere kage. Man skulle smage på det hele, og hvis man sagde “Nej tak” blev man nødet og så endte det som regel med, at værtinden læssede endnu et stykke kage over på ens kagetallerken.

Der var også stor forskel på et kagegilde i Nordjylland og et i Sydjylland: En nørrejyde var blevet forlovet med en pige fra Sundeved på Als. Det skulle fejres på behørig vis, hos pigens forældre, med det “fulde” kaffebord for hele familien. Den unge mand blev så forvirret over alle de kagefade, der blev ved at vandre forbi ham, at han efterhånden satte dem på bordet foran sig for at få lidt madro. Så blev han bedt om at lade kagefadene gå videre og i forvirringen, greb han svigermorens bugnende kagetallerken, tog selv et stykke herfra og sendte så svigermorens tallerken videre. (“Sønderjyske madopskrifter” Museet på Sønderborg Slot af Inge Adriansen)

Her er opskriften på brune og hvide fedtkager. Ingredienserne skriger mod alle nutidige kostråd, men pyt – det er jo ikke meningen, at man skal spise fedtkager morgen, middag og aften. Fedtkager (cirka 45 stk.)   500 g hvedemel 250 g svinefedt 125 g sukker 1 tsk hjortetaksalt 2 spsk. cacao

• Det sigtede mel iblandet hjortetaksalt smuldres med svinefedt og sukkeret røres i.
• Dejen deles i to portioner. Den ene portion tilsættes cacao.
• Hver portion æltes godt og trilles til små kugler, der sættes på en smurt bageplade.
• Bages ved 170 grader o 15-20 minutter.

Andre småkager, der blev serveret var: Ingenting, Knebkager, Krumkager, Garibaldiklumper, gode Råd og Herrnhutkager.

Har du lyst til at prøve kræfter med det sønderjyske kaffebord, så er der et par steder, det kan lade sig gøre:

Gram Slot  http://www.gramslot.dk/slotskoekkenet_soenderjysk_kaffebord.html

Hohenwarte http://hohenwarte.dk/arrangementer-hvad-sker-der-pa-hohenwarte/sonderjysk-kaffebord/