Vi henter tidevandet ind.

For tredje gang blev der arrangeret en guidet tur med titlen “Vi henter tidevandet ind”. Det skete i forbindelse med den årlige nationale vadehavsdag lørdag den 24. maj. Når man henter tidevandet ind, går man ud på vaden, når det er lavvande, og følges så med tidevandet ind, mens man synger sange skrevet af den kendte digter Jens Rosendal. Han har skrevet en del sange til højskole sangbogen og bor i Vesterende Ballum og selvom han er 80, er han et kæmpe aktiv for det lille landsbysamfund. I år deltog der cirka 200 mennesker og Højer frivillige Brandværnsorkester, med fire musikere :-), sørgede for musikken. Vejret var kanongodt og folk havde taget kaffekurven med og den blev nydt til diverse taler. Erhard Ehmsen er guide i Ballum og det er ham, der har “opfundet” “Vi henter tidevandet ind”. Han bor i Bunti Ballum og snakker udelukkende sønderjysk, så det er med at holde ørerne stive. Han laver guidede ture til østersbankerne, klustagespring (ved hjælp af en lang stang springer man over grøfterne og kommer -måske- tørskoet over på den anden side), trine but (når Vadehavet trækker sig tilbage, går man i bare fødder ud på vaden og fanger fladfisk ved at træde på dem, når de graver sig ned i sandet), Sort Sol eller ture i de forkellige Ballummer, for dem findes der nogle stykker af. Gæt, hvor mange og skriv det evt. på Facebook eller i en mail til os sovgodt8@gmail.com.
Om en uges tid skal vi nok, på Facebook,  fortælle, hvor mange Ballummer, der findes og hvad Ballum betyder.

 

 

1 svar
  1. Anders
    Anders siger:

    Jeg har hentet tidevandet ind i Ballum… det var en sjov oplevelse at se hvor hurtigt vandet stiger mens man står i det… det kan godt anbefales at prøve det. :)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.