SovGodt8 B&B
For 25 år siden, en junidag, kom de allerførste gæster for at overnatte i vores B&B. Det var et ægtepar fra Århus med deres to teenagedøtre. Vi kan huske, hvad vi lavede lige præcis den dag – Uwe var på marken og jeg, Hanne, var i gang med at male et køkkenskab koboltblåt. Sjovt, som nogle dage brænder sig fast i ens hukommelse. Gæsterne bestilte morgenmad og jeg var rystende nervøs, da jeg serverede det for dem den efterfølgende dag :-) Der er gledet rigtig meget vand gennem Vidåen siden da og vores B&B er vokset.
For at markere sølvbrylluppet mellem os og vores B&B vil vi I den kommende tid fortælle om, hvordan det hele startede, vise billeder fra “gamle dage” og udskrive en lille konkurrence på FB.
Det glæder vi os til at dele med jer.