Lokalhistorie – Dømt til døden.

I forrige indlæg skrev jeg om Karen Chrestens, der dræbte sine fire børn. Hvis ikke hun havde begået selvmord, var hun blevet henrettet. At slå et andet menneske ihjel var en dødssynd i 1700-tallet. At slå sit nyfødte barn, født uden for ægteskab,  ihjel, var også ensbetydende med, at man blev dømt til døden. I 1720, i december måned, fødte den ugifte tjenestepige, Christine Jenses, et barn. Man fandt barnet dødt og Christine blev beskyldt for at have slået det ihjel. Den 18. december blev hun fængslet og dommen lød på henrettelse med sværdet.
Næsten samtidig blev Mette Tielles fra Braderup, en nabolandsby til Sæd, anklaget for at have dræbt sit barn, født uden for ægteskab. Hun påstod, at barnet havde været dødfødt. Der blev foretaget en obduktion, hvor barnets lunge blev smidt i en spand vand. Lungen sank ikke til bunds og man havde dermed bevist, at barnet var kommet levende til verden. Mette skulle lægges på torturbænken for at tilstå drabet, men allerede da hun så torturinstrumenterne, tilstod hun. Også hun blev dømt til henrettelse med sværdet. Den 9. januar 1721 blev hun ført til herredets rettersted i Süderlügum.
Ved henrettelser med sværd dannede tingmedlemmerne kreds om den dømte for at bevidne henrettelsen og holde folkemængden på afstand. Når henrettelsen var udført blev hovedet spiddet på en pæl, hvor det skulle hænge, til det gik i forrådnelse. Kroppen blev begravet. Hvis dommen tillod, at hovedet ikke skulle spiddes, blev kroppen begravet med det afhuggede hoved foran eller mellem benene – det skulle forhindre den dødes genfærd.


Christine sad 9 måneder i fængsel før hun blev henrettet. Det var lang tid. Måske fordi Skarpretteren, Eberhard Asthusen, døde og hans kone måtte ordne formaliteterne omkring halshugningen. Hun sendte flg. regning til myndighederne:

„Auf Befehl des Hernn Cansleiraht und Amtsinspector Meley habe ich folgendes verdient wie folgetvon die delicuent Kissen, die ihre Kint hat umgebracht in Seeth“:
Für den Kopf mit dem Schwert abzuhauwen … 10 Rdlr.
Für den Kopf anzunageln …………………………… 5 Rdlr.
Für den Körper zu begraben ………………………. 5 Rdlr.
Für mein wagen, der die arme
Synderin hat ausgefahren zu der gericht ………. 2 Rdlr.
Kopf ist angenagelt ……………………………………2 Mark 8 Schill.

Summa ……………………………………………………22 Rdlr. 2 Mark 8 Schill.

Tundern, d. 25. Sept. 1721, Eva Astusen.“

Jeg bliver helt harm og trist til mode, når jeg læser om de ulykkelige pigers skæbne. Pigerne var syndere, men de mænd, der havde gjort pigerne gravide, slap med livet i behold og kirken holdt mund. Pigerne kunne vælge mellem „pest eller kolera“. Fik de et barn født uden for ægteskab var det ensbetydende med udstødelse af familien og det samfund, de levede i.
Min mormor, født i 1901, blev født uden for ægteskab og sat i pleje umiddelbart efter fødslen. Hun vidste, hvem hendes mor var, men fik aldrig at vide, hvem der var hendes far. Plejefamilien havde for øvrigt 32 plejebørn fordelt over de år, de var plejefamilie. Min mormor har fortalt , at det var et rigtig rart og trygt sted at være.
Hurra for, at synet på enlige mødre har ændret sig.

0 Kommentare

Dein Kommentar

An Diskussion beteiligen?
Hinterlasse uns Deinen Kommentar!

Schreibe einen Kommentar

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert.

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

I agree to these terms.

Diese Website verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre mehr darüber, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden.