Bryllupskonference

Tønder har gennem mange år været kendt i det store udland som Danmarks Las Vegas.  Især for brudepar, hvor den ene halvdel var tysk og den anden halvdel fra et andet land end Tyskland. Hurtigt og ubureaukratisk kunne parrene blive viet for så at få opholdstilladelse i Tyskland. Papirerne skulle selvfølgelig være i orden, men i forhold til det tyske bureaukrati og „Ordnung muß sein“ var og er det nemt for udlændinge at blive viet i Tønder. Nu er det så bare sådan, at alle mulige andre byer og øer i Danmark har fået øje på fidusen med udenlandske brudepar. Ærø har fx gjort det til big business og givet Tønder baghjul. Byrådet har derfor bevilget en pose penge, så der kan udvikles en plan for at få flere brudepar til at vælge Tønder som vielesdestination. Cirka 75 med interesse på området deltog i konferencen, hvor alle mødte op i pænt tøj, fik bryllupsbuffet, overværede en borgelig vielse af et tysk brudepar, foretaget af borgmesteren, fortæring af bryllupslagkage samt bobler og efterfølgende workshops. En rigtig vellykket konference, hvor ideerne sprudlede ud af deltagerne. Så må vi se, hvad det munder ud i og om det giver pote. I 2014 var der cirka 175 danske vielser på Tønder Rådhus og 1750 udenlandske. Sidstnævnte tal skulle jo gerne blive større.

0 Kommentare

Hinterlasse einen Kommentar

An der Diskussion beteiligen?
Hinterlasse uns deinen Kommentar!

Schreibe einen Kommentar

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

Diese Website verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre mehr darüber, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden.