sovgodt8 akvarel logo

Lokalhistorie – drukneulykker.

I slutningen af 1920´erne gik man i gang med et kæmpe stort afvandingsprojekt i den danske del af marsken. Det var et projekt, der startede i 1926 og først blev afsluttet i 1934. Man byggede fire pumpestationer, som stadig er i drift døgnet rundt. Der var delte meninger, om afvandingsplanerne ville være af det gode eller det onde. Mange var imod, fordi marskboerne igennem århundreder havde levet af fiskeri og rørskæring (tagrør til stråtag). Kunstmaleren Emil Nolde, der i 20´erne boede på gården „Utenwarft“, som lå på et værft mellem Tønder og Rudbøl, blev så fortørnet over afvandingsplanerne, at han valgte at flytte syd for grænsen, hvor man først ti år senere gik i gang med at tørlægge marsken. Men afvandingen blev gennemført og søer, sumpe og kanaler udtørredes. Tidligere havde landbruget i marsken været baseret på græsning og høbjergning, men nu var det blevet muligt at pløje og dyrke jorden og det gav helt andre muligheder for afgrøder.

Mod vest var der digerne, som til dels beskyttede mod havet, men fra øst havde man, før afvandingen, faktisk endnu større problemer med vandet, da indvandet fra det østlige opland (Åbenrå, Haderslev, Sønderborg) strømmede mod vest. Det resulterede i enorme vandmængder, der fra sent efterår til tidligt forår oversvømmede marsken. Men befolkningen skulle jo frem og tilbage mellem landsbyerne og det foregik så i båd. Faldt man ud af båden eller havde man drukket for mange „Gewesener“ og derefter væltede omkuld, var sandsynligheden for at komme op af det vandet lille. Drukneulykker skete ikke kun om vinteren. Også om sommeren, gik det af og til galt, når børnene fx badede i de mange åer. Den 14. juni 1893 druknede den 16-årige Heinrich Christian Schulz, da han under badningen kom ud i et af de bundløse „høller“ (et hul, som er opstået ved digebrud, når vandet fosser ind gennem diget og danner et dybt, dybt hul bag diget). Han ville hjælpe to af sine kammerater, der var ved at drukne og de druknede alle tre. Den 25. august 1926 druknede den 68-årige Siewert Lorenzen og hans 38-årige datter, Catharina Caroline. Klokken 4 om morgenen var de gået ud for at bjerge hø nord for Ubjerg, hvor de sejlede de hø over åen. Det var sidste år de skulle sejle høet over åen, for året efter ville afvandingen blive gennemført. Under den 2. sejltur skete ulykken. Man regner med, at Catharina faldt i vandet  og at Siewert, i forsøget på at redde hende, også er faldet i vandet. Siewerts ur var gået i stå kl. 5.20 og man fandt ham stående oprejst i vandet. Det er kun to eksempler på talrige drukneulykker her på egnen og man kan læse om dem alle i sognets kirkebøger.

I dag er åerne og vandløbene af beskeden størrelse, så det er svært at forstille sig, hvordan landskabet har set ud, og hvilke udfordringer det har givet marskboerne.

 

sovgodt8 akvarel logo

Lokalhistorie – Landsbyen Sæd.

Enhver egn har sine fortællinger – både store og små, sjove og triste. Det samme gælder for Sæd. Så i løbet af de næste uger, vil vi her på bloggen fortælle om Sæds historie, traditioner, mindesmærker og eksistenser.

Selvom Sæd bare er en lille flække med cirka 200 indbyggere,  og aldrig har været ret meget større, så er der meget at fortælle, så lad os starte ved begyndelse, nemlig den sidste istid ….. okay, den sandbanke Sæd ligger på (6 m over DNN) blev dannet i den sidste istid. Og mennesker har jo altid bygget, hvor man kunne være i fred for havet, så sandbanken, der lå mellem to grene af Vidåens løb, var oplagt som bosætningssted. Sæd er omgivet af marsk på tre sider og mod vest er den forbundet med landsbyen Ubjerg, hvor kirken ligger. Sæd nævnes første gang i 1237 under navnet „Sæthe“. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad Sæthe/Sæd betyder, men måske har en af jer læsere et forslag?
Allerede i 1740 blev jorden i Sæd udskiftet, dvs. jordfællesskabet i landsbyen blev ophævet for at opnå en bedre udnyttelse af landbrugsjorden. Og dyrkning af jorden har altid betydet meget i Sæd. Der fandtes endda en kartoffelsort, som hed Sædinger kartofler (en gullig sort med en rigtig god smag) og som gennem et par hundrede år blev dyrket og solgt så langt væk som i Flensborg.
I 1700- og 1800-tallet var de traditionelle håndværkserhverv fint repræsenteret i Sæd. Der var fx en smed, en bager, en maler, en skomager og en tømrer. Smeden lukkede for cirka 20 år siden, bageren for cirka 40 år siden og købmanden drejede nøglen om i april i år.
Sådan som gårde og huse ligger i Sæd har de altid ligget. Det vil sige, at Sæd stadig har en meget oprindelig landsbystruktur. Der er kun få nye parcelhuse og lokalplanen giver ikke plads til udstykning af nye byggegrunde.
Tidligere, før afvandingen, var Sæd omgivet af vand mod øst, nord og syd fra sent efterår til sent forår. Det var kun den vestlige vej, mod Ubjerg, som var farbar. Vejen var ret befærdet og fyldt med dybe hjulspor fra mælkevogne, transportvogne, ligvogne og andre køretøjer. I forbindelse med afvandingen i 1920´erne blev området tørlagt og i 1934 blev vejen mod Ubjerg asfalteret. Før afvandingen skete der en del drukneulykker, men det er en helt anden historie, som kommer på et senere tidspunkt. Vores bedsteforældre har fortalt, at de om vinteren, før afvandingen, kunne løbe på skøjter fra Tønder til Højer, fordi hele marsken var oversvømmet.
Og så er der jo lige det med vores byskilt. Det må være et af de mest fotograferede skilte i hele Danmark. Jævnligt sidder folk overskrevs, læner sig op ad, hænger hen over eller står på skiltet for at lade sig forevige med

Stjålet er det også blevet – mange gange – og hver gang går der et par måneder før vi får et nyt. Vi har flere ideer til, hvordan vi fremover kan sikre vores byskilte. Og nu har vi netop dannet et Lokalråd, så måske bliver ideerne ført ud i livet.

sovgodt8 akvarel logo

Ballum, Ballum, Ballum…

Ballum er ikke bare Ballum. Det er den samlede betegnelse for otte små flækker helt ude ved Vadehavet.

  • Buntje – Ballum
  • Bådsbøl – Ballum
  • Husum – Ballum
  • Nørrehus – Ballum
  • Rejsby – Ballum
  • Vesterende Ballum
  • Østerende – Ballum
  • Mølby – Ballum

Ja, vi fandt så kun syv af de otte, men der er også så mange, at man næsten kan fare vild i dem. Der bor cirka 850 mennesker i de otte Ballummer og deriblandt en del ildsjæle. Fx digteren Jens Rosendal (nr. 453 i Højsolesangbogen „Du kom med alt, hvad der var dig“), Ruth  og Christian Lorenzen fra digegrevens gård Klægager og Anna Marie Kristensen, der sammen med sin mand Knud gennem 30 år stod bag disken i den lokale brugs i Bådsbøl – Ballum.
Her ligger også den skolen, som desværre blev lukket for et par år siden og det er rigtig skidt for sådan et lille samfund, men beboerne har ikke givet op. Der er en gruppe, der pusler med planer om en havkajak-skole i de gamle skolebygninger, men det er et kæmpe projekt til mange millioner, så det er nok lidt usikkert. Ballumhus, kendt i hele Danmark for sine danseweekender med dansktopmusik, gik konkurs for to år siden, men bygningerne er for nylig blevet solgt til et ungt par, der atter vil have liv i det forhenværende dansested. Der er stadig en købmandsbutik og den hører ind under kæden „Min købmand“. Det er en rigtig fin butik med et stort udvalg af varer lige fra pasta til pensler. De har gode åbningstider og et smilende og glad personale. En søndag, lige inden lukketid, stod jeg i butikken for at købe en pensel. De havde ikke lige sådan en, jeg skulle bruge, men den unge pige – chefens datter – ringede til sin far og de aftalte, at de ville komme forbi vores sommerhus efter lukketid med en pensel i den størrelse jeg skulle bruge. Det kan da kaldes service. Det oplever man ikke i Fakta eller Aldi.
For ti år siden besluttede nogle borgere sig for, at Ballum skulle have et multihus. Seks millioner skulle det koste og det lykkedes at samle en del af beløbet blandt lokalbefolkningen og sponsorer og Mærsk fonden gav en god slat, så multihuset i dag er en realitet og bruges flittigt. For en uge siden var der stand up show med Mick Øgendahl. Forresten bor der også en skuespiller-spire i Ballum. Det er Jannik Lorenzen, som for syv år siden spillede drengen Allan i filmen „Kunsten at græde i kor“. Allan er søn fra gården Klægager, som forøvrigt er et besøg værd – en fantastisk, smukt restaureret marskgård.

  • Balle = jævnt stigende forhøjning
  • um = græsgang. Egnen dateres tilbage til omkring 1200. Inden digebygning, hvorfor det var vigtigt, at beboelserne lå på en forhøjning.
  • Forskellen på højvande og lavvande er normalt op til to meter. Ved stormfloderne i 1976 og 1981 var højvandet over fem meter og gik over diget.
  • Tidsrummet mellem flod og ebbe er godt seks timer. Vadehavet er et lækkert spisekammer for flere end ti millioner fugle.

Ved Mølby – Ballum har der helt tilbage i 1379 ligget en borg, der hed „Brink“. Det ældste, daterede regnskab fra en dansk borg stammer fra Brink og kan dateres til 1388-89.
  På kortet kan man tydeligt se, at de 8 x Ballum ligger på en forhøjning omgivet af vand og lave områder, der ofte blev oversvømmet.

sovgodt8 akvarel logo

Vi henter tidevandet ind.

For tredje gang blev der arrangeret en guidet tur med titlen „Vi henter tidevandet ind“. Det skete i forbindelse med den årlige nationale vadehavsdag lørdag den 24. maj. Når man henter tidevandet ind, går man ud på vaden, når det er lavvande, og følges så med tidevandet ind, mens man synger sange skrevet af den kendte digter Jens Rosendal. Han har skrevet en del sange til højskole sangbogen og bor i Vesterende Ballum og selvom han er 80, er han et kæmpe aktiv for det lille landsbysamfund. I år deltog der cirka 200 mennesker og Højer frivillige Brandværnsorkester, med fire musikere :-), sørgede for musikken. Vejret var kanongodt og folk havde taget kaffekurven med og den blev nydt til diverse taler. Erhard Ehmsen er guide i Ballum og det er ham, der har „opfundet“ „Vi henter tidevandet ind“. Han bor i Bunti Ballum og snakker udelukkende sønderjysk, så det er med at holde ørerne stive. Han laver guidede ture til østersbankerne, klustagespring (ved hjælp af en lang stang springer man over grøfterne og kommer -måske- tørskoet over på den anden side), trine but (når Vadehavet trækker sig tilbage, går man i bare fødder ud på vaden og fanger fladfisk ved at træde på dem, når de graver sig ned i sandet), Sort Sol eller ture i de forkellige Ballummer, for dem findes der nogle stykker af. Gæt, hvor mange og skriv det evt. på Facebook eller i en mail til os sovgodt8@gmail.com.
Om en uges tid skal vi nok, på Facebook,  fortælle, hvor mange Ballummer, der findes og hvad Ballum betyder.

 

 

sovgodt8 akvarel logo

Sønderjysk kaffebord.

I 1850´erne blev det almindeligt at drikke kaffe i Danmark og til en kop kaffe smager det jo herligt med et stykke kage eller to eller tre eller….og så var vejen banet for det sønderjyske kaffebord. Det var et typisk landbofænomen, for der skulle bruges fløde, æg og smør i rigelige mængder og det havde man på gårdene.

I byerne blev der også budt på kaffegilde, men der var stor forskel på et „fuldt“ kaffebord i byen og et „fuldt“ kaffebord på landet. Efterhånden voksede udbudet af kager og især efter genforeningen i 1920, havde det sønderjyske kaffebord nået et omfang, hvad antal af kager angik, at det nærmest er blevet legendarisk. Efter 2. Verdenskrig ebbede det ud og i dag er det sønderjyske kaffebord gået hen og blevet en turistattraktion, som kun arrangeres enkelte gange i løbet af året. Den rigtige kagerækkefølge er: „stop“ kager – boller med et tykt lag smør, en hel til hver samt festkringle og vandkringle „magre“ kager – pladekager, formkager og tørre tærter „bløde“ kager – lagkager og flødeskumsbelagte tærter, fx flødetærte, cremesnitter og brødtorte „hårde“ kager – 7 slags småkager. Til jul skulle der fx være pebernødder, vrejn unge (klejner), pumpernikkel samt brune og hvide fedtkager Tog man fedtkager skulle man tage både en hvid og en brun. Det var uhøfligt kun at tage en brun – de brune smager nemlig bedst og så ville de jo forsvinde som dug for solen og kun de hvide ville være tilbage. Der var mange uskrevne regler omkring det sønderjyske kaffebord. Bl.a. blev det anset for uhøfligt, at sige „Nej tak“ til mere kage. Man skulle smage på det hele, og hvis man sagde „Nej tak“ blev man nødet og så endte det som regel med, at værtinden læssede endnu et stykke kage over på ens kagetallerken.

Der var også stor forskel på et kagegilde i Nordjylland og et i Sydjylland: En nørrejyde var blevet forlovet med en pige fra Sundeved på Als. Det skulle fejres på behørig vis, hos pigens forældre, med det „fulde“ kaffebord for hele familien. Den unge mand blev så forvirret over alle de kagefade, der blev ved at vandre forbi ham, at han efterhånden satte dem på bordet foran sig for at få lidt madro. Så blev han bedt om at lade kagefadene gå videre og i forvirringen, greb han svigermorens bugnende kagetallerken, tog selv et stykke herfra og sendte så svigermorens tallerken videre. („Sønderjyske madopskrifter“ Museet på Sønderborg Slot af Inge Adriansen)

Her er opskriften på brune og hvide fedtkager. Ingredienserne skriger mod alle nutidige kostråd, men pyt – det er jo ikke meningen, at man skal spise fedtkager morgen, middag og aften. Fedtkager (cirka 45 stk.)   500 g hvedemel 250 g svinefedt 125 g sukker 1 tsk hjortetaksalt 2 spsk. cacao

  • Det sigtede mel iblandet hjortetaksalt smuldres med svinefedt og sukkeret røres i.
  • Dejen deles i to portioner. Den ene portion tilsættes cacao.
  • Hver portion æltes godt og trilles til små kugler, der sættes på en smurt bageplade.
  • Bages ved 170 grader o 15-20 minutter.

Andre småkager, der blev serveret var: Ingenting, Knebkager, Krumkager, Garibaldiklumper, gode Råd og Herrnhutkager.

Har du lyst til at prøve kræfter med det sønderjyske kaffebord, så er der et par steder, det kan lade sig gøre:

Gram Slot  http://www.gramslot.dk/slotskoekkenet_soenderjysk_kaffebord.html

Hohenwarte http://hohenwarte.dk/arrangementer-hvad-sker-der-pa-hohenwarte/sonderjysk-kaffebord/

sovgodt8 akvarel logo

Wegner 100 år

I påsken besøgte vi Wegner udstillingen på Tønder Kunstmuseum og hold op, sikke en fantastisk udstilling. Wegner  er vist „kun“ kendt for sine stole og borde, men han har været utrolig alsidig, så udstillingen viser ham som andet end en „træmand“. Han har både tegnet, malet, arbejdet med skulptur og tapetdesign. Der er møbler man sjældent har set før og håndværk på et meget højt niveau. Museet har inviteret fem designere fra de nordiske lande til at forholde sig til Wegners design, så deres bud på nutidens møbler kan ses side om side med Wegners sublime håndværk. Udstillingen fylder alle rummene i kunstmuseet og der vises en film med og om Wegner. En del af stolene må man sidde i og så er der jo de 35 stole i Vandtårnet, som Wegner har doneret til museet. 35 stole, som Wegner selv betegner som sine bedste stole. Så her har man mulighed for at sidde i Bamsestolen, Flaglinestolen, The Chair, Kinastolen, Påfuglestolen og hvad de nu ellers alle hedder – for de har jo alle et navn. Udstillingen er bestemt et besøg værd og den vises indtil november.

sovgodt8 akvarel logo

Mursten i lange baner

Stormen Bodil var hård ved mange bygninger. I Ubjerg, en nabolandsby til Sæd, gik det bl.a. ud over en gammel marskgård fra 1784. Af omveje hørte vi, at laden var så stormskadet, at den skulle fjernes. Uwe spurgte ejerne, om de kunne undvære nogle af de gamle mursten. Det kunne de godt, da de havde taget, hvad de skulle bruge til reparation af gården. Vi havde to dage, til at redde de mursten vi kunne bruge, så ville nedbrydningsfirmaet nemlig køre murbrokkerne væk. Synd og skam med sådan nogle flotte gamle sten. De gemmer jo på mange gode fortællinger og er blevet genbrugt fra sted til sted. Ejerne fortalte os, at de store munkesten stammer fra Trøjborg slot ved Visby. Trøjborg blev grundlagt i 1300-tallet og i dag kan man kun se de sørgelige rester. En slotsruin, men bestemt et besøg værd. Det kunne være en kulisse i en Barnaby krimi. Tre vognfulde blev det til med tre forskellig størrelser mursten. Så nu er der et godt lager til vores kommende projekt, nemlig ombygning af stalden med to store murede kviste med glaspartier. En hulens masse arbejde, men det bliver garanteret rigtig flot.

sovgodt8 akvarel logo

En æra er slut.

I går, søndag den 30. marts, lukkede vores lokale købmand. Trist, trist … Gennem rigtig mange år har butikken været mødested for byens borgere, hvor man kunne få opdateret sidste nyt om landsbyen Sæd, mens man købte en liter mælk eller weekendens rundstykker. Butikken blev bygget i 1963 af  Helmuths, Georgs og Carl Bernhards forældre og gennem alle årene, har det været en familiedrevet forretning. Men familieforetagenet går faktisk tilbage til det historiske år 1920, hvor bedsteforældrene grundlagde et bageri med tilhørende forretning.
I 70´erne og 80´erne var grænsehandelen omvendt. Da valfartede tyskerne til de sønderjyske butikker for at købe bl.a. mejerivarer. Hos Brdr. Petersen købte tyskerne også arbejdstøj og islændersweatre :-) Ja, ja, tiderne skifter, nu går grænsehandelen kun  sydpå, til Fleggaard og Co.
Gennem de seneste 15-20 år kørte Helmuth og Georg flere gange om ugen til Hamborg for at købe frugt og grønt, som via butikken blev distribueret til hoteller, institutioner og firmaer i hele Sønderjylland. Driftige og foretagsomme folk, Brdr. Petersen. Nu er butikken med kundekartotek og lastbiler så solgt til et firma i Esbjerg. Helmuth følger med og Georg går på pension, Carl Bernhard døde for to år siden.

sovgodt8 akvarel logo

Krostuen før og nu.

Den gamle landevejskro i Sæd købte vi i maj 1989 og gik så igang med at bygge om – og har sådan set gjort det lige siden ;-) Undervejs har vi været flittige til at tage billeder før og efter. Det er sjovt at hive billederne frem og se, hvordan de forskellige rum har set ud. Vi undres over, hvor vi fik energien fra med arbejde, tre små børn og ombygning både inde og ude, pyhhh. Krostuen har været brugt til meget: Begravelseskaffe, lottospil, Frühschoppen, bespisning, valgsted ved folketings- og kommunalvalg og nu bruges den som hyggelig spisestue for vores gæster. En del af inventaret har altid stået i krostuen fx bordene, det store skab og uret. Familien Feddersen byggede kroen i 1871 efter at den gamle kro, som lå på modsatte side af vejen, brændte. Barnebarnet, den gamle kromand Hans Mikkel, efterlod sig ingen arvinger, så han var sidste generation på kroen. Nu har Uwe og jeg boet her i 25 år – et kvart århundrede.

sovgodt8 akvarel logo

Havørne ved Ballum Sluse (og fastelavnsboller).

I morgen, søndag den 16. februar, har DOF udnævnt til at være „Ørnens Dag“. Derfor stiller DOF op med ørnekyndige ornitologer, der vil fortælle om de fantastiske, kæmpestore havørne, som holder til ved Ballum Sluse. Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl. 14. Vi har planer om at tage derud og forhåbentlig få nogle havørne i kikkerten.

Fastelavn og fastelavnsboller hører sammen. I går bagte jeg „Noldes fastelavnsboller“ – opskriften ligger på vores hjemmeside. De blev lækre….uhmmmm. Kom endelig ikke mere mel i, end der står i opskriften. Dejen skal være meget lind ellers bliver det færdige resultat for bastant. Bollerne er lækrest lune, men man kan jo bare lune dem på brødristeren dagen efter og dagen efter og dagen…..