Lokalhistorie – Mismosquost.

Fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1930`erne har man i Ubejrg sogn fejret midsommerfest.  Festen blev altid fejret på den lørdag, der lå tættest ved den 24. juni. Mismosquost er ikke det samme som Sankt Hans for der var hverken bål eller hekseafbrænding. „Mismos“ betyder midsommer og „quost“ betyder blomsterbuket. Mismosquosten var en høj stang, der var udsmykket med masser af blomster. Quosten, som festen blev kaldt, var årets største begivenhed i sognet og blev fejret i Sæd. I Sæd og Ubejrg har der i lang, lang tid været både dansk- og tysksindede borgere. Men når Quosten blev fejret, lagde man det nationale sindelag på hylden og festede sammen. Det skulle være en hyggelig og fornøjelig fest, hvor dans var det vigtigste, så man sørgede for, at der var en god blanding af danske folkeviser og tyske Volkslieder.

Den lørdag Quosten skulle fejres, fik børnene fri fra skole og skulle så gå fra hus til hus og bede om blomster til stangen. Der blev også samlet vilde blomster på markerne. Om eftermiddagen bandt de store piger kranse og guirlander af de indsamlede blomster. Der skulle bruges 2 dobbelte kranse, 5 enkelte kranse og 2 guirlander på henholdsvis 5 og 9 meter. Dengang var rollerne kønsopdelt, så mens pigerne bandt blomsterkranse hentede de store drenge selve stangen som var en lige træstamme, der blev opbevaret fra år til år i smedens lade. Øverst på stangen blev der sømmet lægter på så det blev til en stor trekant. Omkring kl 19 samledes alle ved laden, hvor blomsterne var blevet bundet og så gik man i samlet flok, med musikere i front, hen til træstammen. Blomsterkranse og guirlander blev anbragt på stangen før den under stor jubel blev rejst og sat fast i jorden.
For neden blev stangen beklædt med hyldegrene og helt ned ved jorden blev der lagt brændenælder, begge dele for at beskytte indbyggerne mod onde ånder, trolde og hekse. Til sidst smed pigerne de blomsterkranse, de havde i håret, op i hyldegrenene. Så blev der danset til langt ud på natten. Rundt om stangen var der opsat bænke fra Feddersens kro, så de gamle kunne hvile sig. Spillemændene havde flere end 50 sange, de kunne vælge mellem og der blev danset både kædedans og pardans. „Inå æn gång, det vå så glant“ blev der råbt og når Niels Ox smed tøflerne og dansede, så var det rigtig godt og så var stemning høj.

Søndag eftermiddag mødtes man så igen og festede til langt ud på aftenen. Mandag morgen mellem 7 og 9 blev alt taget ned og så glædede man sig allerede til næste års Quost.

Vores B & B hed tidligere Feddersens kro og vi har stadig nogle af de gamle bænke fra Mismosquost – hvis de kunne tale ……

 

 

0 Kommentare

Dein Kommentar

An Diskussion beteiligen?
Hinterlasse uns Deinen Kommentar!

Schreibe einen Kommentar

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert.

Diese Website verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre mehr darüber, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden.