Lokalhistorie – drukneulykker.

I slutningen af 1920´erne gik man i gang med et kæmpe stort afvandingsprojekt i den danske del af marsken. Det var et projekt, der startede i 1926 og først blev afsluttet i 1934. Man byggede fire pumpestationer, som stadig er i drift døgnet rundt. Der var delte meninger, om afvandingsplanerne ville være af det gode eller det onde. Mange var imod, fordi marskboerne igennem århundreder havde levet af fiskeri og rørskæring (tagrør til stråtag). Kunstmaleren Emil Nolde, der i 20´erne boede på gården „Utenwarft“, som lå på et værft mellem Tønder og Rudbøl, blev så fortørnet over afvandingsplanerne, at han valgte at flytte syd for grænsen, hvor man først ti år senere gik i gang med at tørlægge marsken. Men afvandingen blev gennemført og søer, sumpe og kanaler udtørredes. Tidligere havde landbruget i marsken været baseret på græsning og høbjergning, men nu var det blevet muligt at pløje og dyrke jorden og det gav helt andre muligheder for afgrøder.

Mod vest var der digerne, som til dels beskyttede mod havet, men fra øst havde man, før afvandingen, faktisk endnu større problemer med vandet, da indvandet fra det østlige opland (Åbenrå, Haderslev, Sønderborg) strømmede mod vest. Det resulterede i enorme vandmængder, der fra sent efterår til tidligt forår oversvømmede marsken. Men befolkningen skulle jo frem og tilbage mellem landsbyerne og det foregik så i båd. Faldt man ud af båden eller havde man drukket for mange „Gewesener“ og derefter væltede omkuld, var sandsynligheden for at komme op af det vandet lille. Drukneulykker skete ikke kun om vinteren. Også om sommeren, gik det af og til galt, når børnene fx badede i de mange åer. Den 14. juni 1893 druknede den 16-årige Heinrich Christian Schulz, da han under badningen kom ud i et af de bundløse „høller“ (et hul, som er opstået ved digebrud, når vandet fosser ind gennem diget og danner et dybt, dybt hul bag diget). Han ville hjælpe to af sine kammerater, der var ved at drukne og de druknede alle tre. Den 25. august 1926 druknede den 68-årige Siewert Lorenzen og hans 38-årige datter, Catharina Caroline. Klokken 4 om morgenen var de gået ud for at bjerge hø nord for Ubjerg, hvor de sejlede de hø over åen. Det var sidste år de skulle sejle høet over åen, for året efter ville afvandingen blive gennemført. Under den 2. sejltur skete ulykken. Man regner med, at Catharina faldt i vandet  og at Siewert, i forsøget på at redde hende, også er faldet i vandet. Siewerts ur var gået i stå kl. 5.20 og man fandt ham stående oprejst i vandet. Det er kun to eksempler på talrige drukneulykker her på egnen og man kan læse om dem alle i sognets kirkebøger.

I dag er åerne og vandløbene af beskeden størrelse, så det er svært at forstille sig, hvordan landskabet har set ud, og hvilke udfordringer det har givet marskboerne.

 

0 Kommentare

Dein Kommentar

An Diskussion beteiligen?
Hinterlasse uns Deinen Kommentar!

Schreibe einen Kommentar

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert.

Diese Website verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre mehr darüber, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden.