Æ Gesangverein (Sangforeningen)

Fra det nuværende nordlige Tyskland bredte der sig op igennem 1800-tallet en skik med at oprette mandskor. Korene var flerstemmige og havde den fælles målsætning at fremme selskabelighed, tyske nationale kræfter, tysk folkelighed.
I 1823 blev der oprettet et kor i Hamborg, og i 1839 fik byen Slesvig et kor, som den første by i hertugdømmet Slesvig. Derefter blev der i de følgende år oprettet mange kor i sognene rundt omkring i hertugdømmet. Tiden omkring de første kors oprettelse havde været temmelig bevæget, rent politisk, men i de respektive kor, blev der sjældent diskuteret politik. Sangene gik mere på, hvad man tænkte, følte og håbede for fremtiden, nemlig et udelt Slesvig og Holsten. Tønder fik sin „Tonderner Singverein von 1843“ og koret eksisterede til midten af 1900-tallet.

I Ubjerg Sogn blev der oprettet et mandskor i 1896 under navnet „Der Gesangverein“ i daglig tale blot „Æ Gesangverein“. Det selskabelige element stod højt på dagsordenen, når koret var samlet og i løbet af vinterhalvåret blev der arrangeret
4-5 fester med enten dilletant, maskerade, dansant, koncerter eller solosang. Omkring år 1900 gav den daværende sognepræst, Pastor L. Jessen, udtryk for, at det var skidt for den gode ro og orden i sognet med sådan et kor. Han kaldte korets medlemmer for nogle urolige hoveder, der blot forledte ordentlige folk til at bruge deres penge på kroen i stedet for at bruge dem til noget mere fornuftigt. Han håbede, at koret hurtigt ville gå i opløsning, så ro og orden igen ville indfinde sig i sognet.

Sangforeningerne havde patriotiske undertoner, men med udbruddet af 3-års krigen i 1848 blev der meget stille omkring disse foreninger og det, der indtil da var blevet besunget, blev nu forsvaret med våben. Krigen var både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det tyske Forbund. I anledning af 50 året for det slesvig-holstenske oprør blev der i 1898 opfordret til at plante en dobbelteg rundt omkring i hertugdømmerne som symbol på samhørigheden mellem Slesvig og Holsten. På egetræer, der var en 4-5 år, blev stammerne snoet og det var så meningen, at trækronerne skulle vokse sammen. I Sæd fulgte Æ Gesangverein opfordringen og plantede to små egetræer på hjørnet af Grøngårdvej og Sprøjtehusvej. Desuden satte man en sten med indskrift ved foden af egetræerne med indskriften
                                                                                                                                                                          1848  –  1898
                                                                                                                                                                   Up ewig ungedeelt
                                                                                                                                                            Vom  Gesang Verein  Seth

Træer og sten blev indhegnet med et jernstakit. Det er mere end hundrede år siden og stakittet er for længst gået til, men egetræerne og stenen står der endnu. Ser man godt efter, opdager man, at stammerne er snoet og stenens inskription kan stadig tydes.

 


Ovenstående gruppebillede er fra et sangertræf, som Æ Gesangverein fra Sæd/Ubjerg deltog i omkring år 1900.

0 Kommentare

Dein Kommentar

An Diskussion beteiligen?
Hinterlasse uns Deinen Kommentar!

Schreibe einen Kommentar

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert.

Diese Website verwendet Akismet, um Spam zu reduzieren. Erfahre mehr darüber, wie deine Kommentardaten verarbeitet werden.