Æ fryshus.

I slutningen af 40´erne blev fryseboksen introduceret for de danske husmødre. Indtil da var kød, bær og frugt blevet saltet, syltet og henkogt, men nu blev det muligt at springe over alt det besvær og simpelthen bare fryse maden. Fryseboksene blev vist frem på byggeudstillinger og endda Tivolis koncertsal blev brugt til demonstration af det nye vidunder. Der blev også udgivet tegninger, der viste, hvordan man skulle indpakke maden før det røg i fryseren.
Sådan en fryser var en dyr affære, så der var i starten ikke ret mange, der havde råd til en. Derfor foreslog de firmaer, der producerede køleanlæg, at der i landsbyerne blev bygget frysehuse på andelsbasis. Det med andelstanken var jo et kendt fænomen, så i løbet af 1950`erne blev der oprettet rigtig mange frysehuse i de små samfund. Som regel var der nogle landmænd, der tog initiativ til et møde, hvor man loddede stemningen for et frysehus. Blev man enige om, at det var en god ide, holdt man generalforsamling med forelæggelse af vedtægter og valg af bestyrelse. Investeringen for den enkelte var minimal. Hver andelshaver skulle forud for byggeriet indbetale cirka 300,- kr og derefter et årligt beløb på et par hundrede kroner til afvikling af gælden og 40-50 kr til driften.  I 1958 var der 3000 fryshuse i Danmark.

I Sæd var man tidligt med på ideen og i juli/august 1951 havde landsbyen sit eget frysehus. Huset var et firkantet rum cirka tre x fem meter med en dør og et par vinduer. I midten af rummet var der to rækker med hver seks frysebokse. Boksene var små i sammenligning med nutidens store kummefrysere. Af og til var man endda to familier om at dele en boks. I Sæd var der en fast plan for i hvilken rækkefølge fryseboksene skulle afrimes. Man kunne nemlig ikke åbne to over for hinanden liggende bokse, derfor skulle processen styres lidt. Købmanden tog nye varer ind i vareudbudet: frysepapir, fedtpapir, brunt indpakningspapir og sejlgarn så madvarene kunne pakkes omhyggeligt ind før indfrysningen. Platposer fandtes endnu ikke og det var derfor lidt af en udfordring at fryse bær og frugt.

I 1970`erne var den økonomiske velstand i samfundet efterhånden så stor, at de fleste havde råd til deres egen fryser og frysehusene mistede deres betydning. I Sæd kan man stadig se de sørgelige rester af landsbyens stolthed. Min svigermor havde i slutningen af 70´erne stadig en boks i frysehuset og jeg har været med hende for at hente frostvarer til æ unnen (middagsmad).

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.